18. november: Grønlangkålspisen

Denne efterhånden tilbagevendende begivenhed vil blive afholdt:

Lørdag den 18. november kl. 11.00


I Sportscafeen, Bagsværd Stadion, Bagsværd Hovedgade 86, 2880 Bagsværd

(Bemærk det nye startstidspunkt)

 

Transport:

S-tog til Bagsværd Station, derfra til fods 5-7 minutter. Eller med bus 68, der holder ved stadion.

 

Dagens program

Kl. 10.30 – Dørene åbner.

Kl. 11.00 – Der serveres solæg med tilbehør.

Kl. 12.00 – Kalle Pet´sen og Kloj Kukkemand optræder.

Kl. 13.00 – skal vi smage en dejlig hjemmelavet grønlangkål med kålpølser, røget flæsk, hamburgerryg, brunede kartofler og rødbeder.

Lidt til halsen hører der også til, så der er bestilt dejlig kold snaps, der er inkluderet i prisen, samt juleøl fra Fuglsang. Der er indkøbt hvid/rødvin til de, der hellere vil have dette.

Kl. 14.00 – Kalle Pet´sen fra Dynt opfører sit juleshow.

Når vi så har drukket en kop kaffe, går bankospillet i gang. Gorm vil atter være opråber, og der er sørget for mange gode præmier, så ikke ret mange vil gå tomhændede hjem. Pladepris: 1 plade 20 kroner, 3 plader for en halvtredser.

 

Tilmelding

Arrangementet er udsolgt.

 

Bidrag til julestemningen

Hvis nu nogle af jer har lyst til at bidrage med brøtort, knepkache, goj raj eller andre af hjemstavnens lækkerier til kaffen, da venligst meddel dette til generalsekretæren. Udgifterne vil blive refunderet.

For at så mange ambassadører som muligt kan deltage, har vi begrænset tilmeldingen, så at hver ambassadør kun må medtage en gæst. Dette bedes overholdt.

 

 

Ambassaderådet