Grønlangkålsspisning 2013

TILMELDING ER SLUT! TILMELDING ER SLUT! TILMELDING ER SLUT!

Denne efterhånden tilbagevendende begivenhed vil blive afholdt

Lørdag den 30. november kl. 10.00

I Gladsaxe Kulturhus, Telefonfabrikken, Telefonvej 8, 2860 Søborg

Transport:
S tog til Buddinge Station, derfra Bus 200S, 250S eller 300S til Buddinge rundkørslen eller samme busser fra København. Gå op forbi Mac Donalds og fortsæt lige ud til vejen ender. Det er samme sted som vi var forrige år.

Dagens program ser således ud:
Kl. 10.00 Dørene og baren åbner.
Kl. 10.30. Der serveres solæg med tilbehør.
Kl. 11.00 Alex Bødiker fra Villys Kaffeklub underholder.
Kl. 12.00 skal vi smage en dejlig hjemmelavet grønlangkål med kålpølser, røget flæsk, hamburgerryg, brunede kartofler og rødbeder.
Lidt til halsen hører der også til, så der er bestilt dejlig kold Rød Aalborg, der er inkluderet i prisen, samt juleøl fra Fuglsang. Der er indkøbt hvid/rødvin til de, der hellere vil have dette.
Når vi så har drukket en kop kaffe går bankospillet i gang. I år vil Gorm og Asger være opråbere og der er sørget for mange gode præmier, så ikke ret mange vil gå tomhændet hjem. Pladepris: 1 plade 20 kroner, 3 plader for en halvtredser.

Undervejs vil der blive spillet musik ved Skippers Duo samt sunget hjemegnens vemodige sange.

Der findes ingen undskyldninger for ikke at møde frem på denne dag. Hurtig tilmelding tilrådes, da der kun er plads til 120 personer.
Senest den 10. november, så vi kan få en ordentlig planlægning.

Hvis nu nogle af jer har lyst til at bidrage med brøtort, knepkache, goj raj eller andre af hjemstavnens lækkerier til kaffen, da venligst meddel dette til generalsekretæren. Udgifterne vil blive refunderet.

For at så mange ambassadører som muligt kan deltage, har vi begrænset tilmeldingen, så at hver ambassadør kun må medtage en gæst.

Tilmelding sker ved at indbetale 200 kroner (for studerende 140 kroner) på Reg. Nr. 8075 konto 0000181481 i Sydbank.
Husk at anføre navn og antal i tekstfeltet.

Ambassaderådet

0 comments on “Grønlangkålsspisning 2013Add yours →

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.