Ib Kunøe: Fra flaskedreng til milliardær

image

Onsdag den 17. februar havde vi besøg af Ib Kunøe, som nok er ukendt for de fleste. En rigtig Aabenraadreng, årgang 43, som virkelig har bragt det langt i livet. Faderen var skibsproviantør på havnen, og Ibs kærlighed til vandet var stadig stor.

Handelstalentet startede allerede som barn, hvor han tjente småpenge ved at advare fiskerne mod fiskerikontrollen, og fra da af er der blot gået en vej og det er opad.

Startede med konsulentfirmaet Mercuri Urval i Danmark, som senere blev solgt fra, hvilket også er sket med en række andre kendte firmaer, bl.a. Telmore, Huset Sand, Allison.

Sidder som bestyrelsesformand i næsten 50 af sine egne firmaer, hvor er af dem er formandsposten i ATEA, som er nordens og Baltikums førende leverandør af IT-infrastruktur.

Ib fortalte også om vigtigheden af at kunne koble fra, blandt andet ved den daglige motion samt ugentlig at lave jernskulpturer. En sejlbåd i Vedbæk og en i Middelhavet gjorde, at hans kærlighed til havet blev holdt vedlige.

Trods det at alderen til at gå på pension er nået, havde han dog ingen intentioner om dette.

En spændende aften i erhvervslivets tegn, som udløste mange klapsalver.