Med Ruth i fjerne lande

Det var noget af en humørbombe, som Dorthe havde fundet til denne aften den 19. maj 2016. Navnet var Ruth Brik Christensen, og hun fortalte om sit liv i fremmede lande som soldaterhjemsleder.

Først skulle vi høre om hendes barndom i Djernæs ved Hoptrup og hendes uddannelse som socialpædagog – en uddannelse, som hun senere fik brug for, da hun blev udsendt til fjerne lande. Arbejdet startede, da børnene var fløjet hjemmefra i 2006, hvor hun kom til Irak. I 2008 og 2013 befandt hun sig i Afghanistan og i 2011 i Libanon, så hun har set mange udsendte soldater både på godt og ondt. Især hendes beretninger om de soldater, der efter hjemsendelse ikke kunne holde livet ud og gik ned med flaget. I 2010 blev hun kåret som Årets helt.

Vi fik en spændende aften i KFUM’s soldaterhjems verden, der efterhånden har 126 år på bagen.