“Lørdag d. 29/8 kl.1030 mødtes vi, 11 medlemmer samt 4 gæster, i Lyngby Idrætsby til den årlige kegling.
Efter at have hilst på hinanden og drukket en kop kaffe i cafeteriet ved svømmehallen, gik vi ned i kælderen hvor 4 baner ventede på os.
Svenne som havde overtaget rollen som tovholder, havde på allerbedste vis forberedt turneringen, så 4 hold kunne nå at spille alle 4 baner med hver 10 kugler.
Efter en hurtig briefing, med input af små gråstenske anekdoter, var der en kort opvarmning, hvorefter det gik løs på alle baner. Gode kugler blev højlydt kommenteret, og de som endte i grøften, fik et trøstende ord med på vejen. Det blev kun til en enkelt ”alle neune”, men humøret fejlede ikke noget.
Efter endt turnering var der præmieuddeling til de bedste præstationer i såvel den samlede række og i damerækken.
Til slut mødtes vi alle til en lækker buffet i cafeteriet, hvor snakken gik lystigt om løst og fast.
En tak til Svenne for et vellykket arrangement, og vi glæder os allerede til næste år, hvor der forhåbentlig møder flere op i anledning af ambassadens 25 års jubilæum.”

