Den 12. januar kommer Mette Munk Plum og underholder i ambassaden.
Mette Munk Plum er skuespiller, journalist og forfatter og arbejder freelance inden for teater, film og tv.
(Fra danskefilm.dk:) Mette Munk Plum er datter af landsretssagfører Eskild Plum og hustru lærer Birgit Lindgreen Jørgensen. Hun voksede op i Sønderjylland og gik en tid på handelshøjskole og var pædagogmedhjælper inden hun blev uddannet på Statens Teaterskole 1978-1981. Hun debuterede i “En duft af honning” på Nørrebros Teater i 1983 og havde året efter stor succes som Agnes i “Miraklet” på Aalborg Teater- I 1985 havde hun hovedrolle i “Sound of Music” på Nørrebros Teater og spillede samme år på Det Kongelige Teater i “Mod strømmen”. I årene 1987 til 1993 var hun fast engageret på Aarhus Teater, hvor hun bl.a. i 1988 spillede Esther i “Indenfor murene”. Siden har hun bl.a. haft roller i “Aspects of Love”, “Manden i slangeskind” og “Anslag mod hendes liv” på Husets teater i 1998. Mette Munk Plum fik i 1984 en Robert for bedste birolle i “Isfugle”.
Det sker som altid kl. 19.00, på Landbohøjskolen, Thorvaldsensvej 40, Frederiksberg.
Husk tilmelding til mail@synnejyskambassade.dk