Den 12. september starter efterårssæsonen i Synnejysk Ambassade med et brag, når folketingsmedlem og tidligere skatteminister Benny Engelbrecht kigger forbi ambassadens nye lokaler i Vanløse.
Benny har en fortid inden for kommunikation og markedsføring, men blev i 2007 valgt i Folketinget for Socialdemokratiet. Efter en årrække som bl.a. erhvervsordfører og finansordfører blev han i 2014 udnævnt til skatteminister, inden han i 2015 igen mistede posten efter folketingsvalget.
Han er født på Amager, men har, siden han flyttede til Sønderborg som 20-årig, bidraget rigt til den sønderjyske kultur. I dag bor han i Adsbøl ved Gråsten sammen med sin kone Charlotte Engelbrecht, der i øvrigt sidder i byrådet i Sønderborg Kommune – også for Socialdemokratiet.
Benny gæster Synnejysk Ambassade den 12. september i de nye lokaler hos Aktivitets- og Frivilligcenter Hyltebjerggård, Linde Allé 33, 2720 Vanløse.
Tilmelding sker som altid til mail@synnejyskambassade.dk
Bonusinfo:
Benny har en spændende fortid fra musik-, kultur- og medieverdenen og kan opleves på YouTube i flere videoer med sit band “Benny & The Black Ties”. Ikke mindst fik han også opmærksom, da han i 2007 fik lavet den ifølge P3 bedste valgkampssang af selveste L:RON:HARALD. Hør den her: