Tirsdag, den 29. januar 2019 klokken 19.00 har Ambassaderådet den store fornøjelse at byde velkommen til forfatter, historiker og journalist Niels-Birger Danielsen, som vil fortælle om Besættelsestiden i Sønderjylland 1940 – 1945.
Birger, som han kalder sig i daglig tale, har netop udgivet bind 2 ud af et 4-binds værk af ”Modstand”, og på den baggrund har han bl.a. netop modtaget Karin Michaëlis-Prisen på 10.000,- kroner.
Birger vil fremvise et diasshow og fortælle spændende og interessante historier om både sønderjyske modstandsfolk og nazister, som var med til at påvirke historien i Sønderjylland.
Udover ”Modstand” har Birger også skrevet bøgerne “Gestapochefen Karl Heinz Hoffmann” sammen med Suzanne W. Rasmussen (2011), ”Werner Best” (2013) og ”Svend Staal Gruppen” sammen med Erland Leth Pedersen (2017)
Birger vil medbringe nogle af sine bøger af ”Modstand” både bind 1 og 2 samt enkelte eksemplarer af bogen ”Werner Best”, som man kan købe til en rimelig pris.
Tilmeldingen til dette arrangement er lukket.