Den 2. marts kommer chefredaktør for det tyske mindretals avis, Der Nordschleswiger, Gwyn Nissen på besøg i ambassaden.
Han afløste i 2013 Siegfried Matlok, der var chef for Der Nordschleswiger i 40 år.
Gwyn Nissen arbejdede i begyndelsen af 80’erne på det tyske mindretals avis, blandt andet som sportsjournalist og på lokalredaktionen i Tinglev. I 1987 skiftede Gwyn til Jydske Tidendes redaktion i Tønder. Efter fusionen med Vestkysten arbejdede han i erhvervsredaktionen, som han i tre år var leder af. Fra 2001 var han lokalredaktør i Aabenraa. I 2008 blev Gwyn Nissen chefredaktør hos Dansk Transport Forlag i Padborg.
Vi glæder os til at byde velkommen til Gwyn!
Tilmelding foregår som altid til mail@synnejyskambassade.dk
Arrangementet foregår på Landbohøjskolen, Thorvaldsensvej 40, Frederiksberg.