Næste år kan vi fejre 100-års dagen for Genforeningen i Sønderjylland. I den forbindelse har ambassaden igen den store fornøjelse at få besøg af Kristian “Kesse” Bonde Jørgensen, som denne gang vil tage os alle med på en tidsrejse fra de forfatningsmæssige problemer i Danmark i 1848, nederlaget i 1864 og “tyskertiden” fra 1864 til 1920.
“Kesse” har tidligere besøgt ambassaden, hvor han bl.a. har givet os en yderst spændende fortælling om 1864. En fortælling som stadig ligger i rigtig god erindring blandt os ambassadører, som var med.
Foredraget vil finde sted onsdag den 20. februar 2019.