Chresten Speggers var i usædvanlig hopla, da han den 5. oktober fortalte om Alsingeren Martin N. Hansen. Chresten mindes, at han flere gange som barn mødte ham i lokalsamfundet og hos forældrene.
Martin N. Hansen tekster er meget humoristiske, og vi var flade af grin da Chresten læste op af dem. Udover det sang vi to af hans sange.
Den mest måske nok mest kendte sang er “Madeleine”, som stadig er med i Højskolesangbogen.
Apropos det at være Sønderjyde, citerede Chresten 2 citater:
Goethe skriver i sine erindringer: ”Enhver provins elsker sin dialekt, for den er dog egentlig det element, i hvilken sjælen drager ånde”.
Gad vide, hvor mange dansklærere, der har fortalt deres elever, hvad sprogforskeren Holger Pedersen skrev i 1899: ”I Sønderjylland har man bevaret det gamle danske sprog så trofast som intet andet sted. Det er sønderjyderne, der kan fremmane for os det gamle nordiske sprogs musikalske klang. Alle burde rejse til Sønderjylland for at lære dansk”.
Vær fowl må syng mæ det neff det hæ fåt –
Di miest synge ring’ – en enkelt kon godt