En aften i dialektens tegn

 

Vi fik en spændende aften i dialektens tegn. Dorthe havde fået fat i Malene Monka, oprindelig fra Lundtofte, nu dialektforsker ved Københavns Universitet.

Hvor meget er dialekterne forsvundet? For at besvare dette spørgsmål havde hun besøgt tre steder i Jylland. Vinderup mod nord, Hornslet ved Århus samt Bylderup i det synnejyske.

Der hvor dialekten havde de bedste vilkår var i Bylderup. De to andre steder var det helt eller næsten helt forsvundet og man talte der udpræget dansk .

Bylderup Skole var et sted, hvor der blev talt meget synnejysk, også når børnene kom hjem fra skole. Det var endda en far, der fortalte sin datter, at hvis hun talte dansk i bilen, blev hun sat af!!.

Malene sammenlignede resultater, lavet i 80erne og måtte konstatere, at synnejysk er på vej ud, da der er færre der taler det.

Men en af grundende til at synnejysk trods alt stod så stærkt skyldes bl.a. at området havde været tysk op til 1920 og derfor ikke blevet udsat for dansk påvirkning, som i Danmark.

De 70 fremmødte havde en fornøjelig aften på Landbohøjskolen, som vi med vemod snart skal forlade. Mødet den 4. maj er det sidste, så skal vi finde et andet sted at være. Ambassaderådet er i fuld sving med at undersøge markedet og kommer tilbage, når vi ved noget mere.