Der var lagt op til både alvor og spas, da tidligere skatteminister og nuværende byrådsmedlem i Sønderborg, Frode Sørensen (S), kiggede forbi ambassaden en regnfuld tirsdag aften i oktober.
”Når jeg ser på sådan en forsamling, kan jeg ikke lade være med at tænke: Hvad pokker laver I her i København, vi har jo brug for jer i Sønderjylland,” indledte den 68-årige politiker, der oprindeligt er fra Toftlund, men i dag bor i Sønderborg. Herefter begyndte et længere oplæg med lige dele fortællinger om Frodes personlige baggrund og politiske anekdoter.
Da Frode første gang bevægede sig ud på arbejdsmarkedet, var det ved sparekassen i Toftlund. Faderen var skrædder, så den unge Frode Sørensen blev angiveligt den første sparekasseelev, der er mødt op på arbejde i et skræddersyet sæt tøj. Planen var 50 år i sparekassen – og at få dronningens fortjenstmedalje. Det blev dog ikke til mere end fire år ved sparekassen, før virkeligheden bragte Frode videre i systemet.
”Himlen var fuld af blå balloner i snor. De er måske blevet mere røde med årene, men for mig var hver ballon var en ny opgave, man kunne tage til sig én for én. Det har bragt mig vidt omkring,” fortalte han til forsamlingen, der denne aften bestod af 30-40 eksilsønderjyder.
Efter soldatertiden kom Frode til både Aabenraa og Sønderborg i forskellige sparekasser, indtil han i 1993 blev udpeget som ny bankfilialchef i Guderup. Inden da nåede han også at være landsformand i 10 år for Danske Sparekassefunktionærers Landsforening. Siden begyndte så for alvor den politiske karriere, som de fleste af os nok kender Frode Sørensen bedst for.
Den politiske karriere
I 1994 blev Frode Sørensen valgt ind i byrådet for Socialdemokraterne i Sønderborg Kommune. Han blev i samme periode udpeget som formand for Kulturudvalget, og da Sønderborg-kredsen blev ledig i 1995, slog han også til og blev folketingskandidat.
3 år skulle det tage, før valget kom, og Frode Sørensen slog med nød og næppe socialdemokraten fra Haderslev, Poul Qvist Jørgensen, med nogle hundrede personlige stemmer, hvilket bragte ham i Folketinget fra marts 1998.
Efter et par år som blandt andet erhvervsordfører skete der i december 2000 noget uventet. Klokken 00.30 en mørk december aften ringede telefonen. Det var statsministerens ministersekretær. ”Statsministeren vil gerne tale med Dem,” forklarede hun. Frode undrede sig. Som han sagde: ”Nyrup plejede ikke at ringe for at sige godnat.”
Nyrup var klar i mælet: ”Frode, du skal være min nye skatteminister,” sagde han. Og så blev Frode Sørensen skatteminister.
Valget kom som bekendte mindre end ét år efter den aften, og da regeringen ikke genvandt magten, måtte Frode se sig selv i opposition for første gang. ”Det er immervæk sjovere at være ved magten, end det er at være i opposition,” fortalte han ærligt.
Seks år senere, ved folketingsvalget i 2007, genopstillede Frode Sørensen ikke, og det blev i første omgang enden på hans politiske karriere. Pensionen holdt dog ikke længe. I 2009 blev han igen byrådsmedlem i Sønderborg Kommune, og er i dag formand for Teknik- og Miljøudvalget.
Den aktuelle situation
Selvom han stammer fra Toftlund, er der ingen tvivl om, at Frode Sørensen i dag er en rigtig Sønderborg-mand. Situationen i lokalområdet ligger ham meget på sinde.
”Vi har hårdt brug for folk som jer derhjemme,” sagde han flere gange i løbet af aftenen. ”Sønderborg har mistet meget. Vi har mistet 2 hospitaler, en kaserne, skattecenteret og statsadvokaturet. I det mindste har vi stadig et flot universitet – og så er Sønderborg altså stadig den flotteste by i Sønderjylland,” sagde han med et glimt i øjet.
Frode slog også et slag for det grænseoverskridende samarbejde. Blandt andet kaldte han det en stor fejl, at Danmark har nedlagt generalkonsulatet i Hamborg, som ellers ser ud til at blive en af de helt store vækstmotorer i årene, der kommer.
”København har bagenden til verden. I København orienterer I jer mest mod Sverige. I Sønderjylland kigger vi mere mod Tyskland. Om ti år glemmer man det der med at se mod øst, der kigger man mod Tyskland og særligt verdensbyen Hamborg. Det er der, vores udvikling, beskæftigelse og handel ligger i fremtiden,” forklarede han.
Men som sønderjyde er det svært at få ørenlyd i København. Ofte fordi københavnerne oplever Sønderjylland som noget, der er meget langt væk fra deres egen, snævre bevidsthed. ”Der er dobbelt så langt fra København til Sønderborg, som der er fra Sønderborg til København,” fortalte Frode afsluttende.