80 personer havde været så heldige at få lov til at deltage i årets store oplevelse, nemlig den årlig tilbagevendende grønlangkålsspisning. Men glæd jer til næste år, da kan 90 personer deltage.
Vanlig tro var alle feststemte, og det gode humør varede ved, indtil der blev lukket for øllet. Men lad os begynde kl. 9.30, hvor de første gæster var begyndt at møde op. Men de skulle vente til kl. 10.30, før solæggene blev serveret. Igen havde Susanne tryllet og lavet nogle fremragende æg. Så skulle en trio, der kalder sig Sølvpapegøjerne, underholde. De spillede fortrinsvis egne sange skrevet på dansk og gjorde det godt.
Så kom det store øjeblik, hvor Ingwars damer skulle vise, hvad de fået flere dage til at gå med. Der manglede intet, selv rødbederne var der sørget for. Alle roste den fantastiske grønlangkål, og alle håber på, at de har kræfter til at lave den igen næste år.
Så sad man spændt og ventede på, at Kalle Pet´sen fra Dynt kom på scenen. Juleshowet var udvidet med et par ny oversættelser af kendte julesange, og alle fik sig et godt grin. Han gør det fantastisk og lovede at komme igen næste år.
Så kom kaffen frem, og nogle havde været så flinke at bage hjemstavnens småkager til os. Stor tak skal I have for det kæmpe arbejde. Arne havde været på sponsorjagt, og der var mange flotte præmier at vinde i det berømte bankospil. Specielt Viggos flotte kurv med svenske specialiteter er værd at nævne. Gorm klarede nummeropråbningen i vanlig stil.
Ved 17-tiden havde de fleste fået nok af at snakke synnejysk og trængte til at få hvilet ørene. Stor tak til Alex for hans store arbejde. Han vil gerne have, at vi kommer igen næste år, så det vil vi så gøre.
Følgende sponsorer skal have en stor tak for de flotte gevinster og den gode juleøl, der blev serveret.
- Bryggeriet Fuglsang
- Historisk Samfund for Sønderjylland
- Æ Synnejysk Forening
- Æ Rummelpot
- Sydbank
- Bog og Ide v/Uwe Brodersen
- Værløse Fodterapi v/Metha Holm
- Højer Pølser
- Sportscafeen Bagsværd
- Sønderjysk Kål
- CMP Nedrivning v/Poul Erik Hansen