Det var en veloplagt Lars Henningsen, der kom og underholdt de 50 fremmødte med sin viden om rederiet Michael Jebsen. Lars har tidligere været ansat på Landsarkivet i Aabenraa, men er nu pensionist.
Michael Jebsen senior startede som sømand og deraf stammer interessen for søfart. Hans søn, der også hedder Michael, førte ved faderes død i 1835 traditionerne videre. Han fandt hurtig ud af, at træskibe hørte fortiden til og gik over til skibe bygget af stål og med damp. Selvom firmaet havde kontor i Aabenraa, var det i fjernøsten, at skibene sejlede og tjente formuer ind. Han var slesvig-holstener og anti-dansk, hvilket betød, at han først efter 1864 flyttede kontoret fra Hamburg til Aabenraa. Der var i glansperioden 15 dampskibe registreret i partrederiet, dog ingen fra Aabenraa havde lyst til at investere i rederiet.
Politisk var han i byrådet i Aabenraa og i rigsdagen i Berlin. Da Skamlingsbanken blev samlingspunkt for danskerne, købte han området omkring Knivsbjerg som et samlingssted for tyskerne.
I dag har de ingen skibe mere og er udelukkende et handelsfirma med hovedsæde i fjernøsten. Kontoret i Aabenraa tager sig af boliger og opkøb af hoteller og andet i Sønderjylland. Restaurerer dem og udlejer/forpagter bygningerne ud.
Goed interjetif.
hwa er den for en sproch te do skrywer å ? hollandsk elle friisisk?