Mandag, den 20. januar 2025 vil foredragsholder Herbert Fischer lægge vejen forbi ambassaden og fortælle om sin opvækst syd og nord for grænsen mellem Tyskland og Danmark i halvtredserne.
En opvækst præget af påvirkningen af 2. Verdenskrig, løgne, alkohol, afstraffelse, ydmygelse, en mulig adoption, manglende varme og indre mission. En opvækst hvor bl.a. fortrængninger og drømme og bøgernes verden var et middel til at overleve.
Herbert Fischer er født og opvokset i Flensborg med stærk påvirkning af danske ferie plejeforældre omkring Holstebro.
Invitationer med tilmelding vil blive sendt ud til alle ambassadører i december.