Vort sprog, den sønderjyske dialekt, tales fra den dansk-tyske grænse til Kongeåen i Jylland. Syd for grænsen kan man endnu være heldig at møde dialekten i nogle af sognene langs grænsen mellem Flensborg og Nibøl. Den grænseoverskridende sprogkultur stemmer fra tidligere tider, hvor Slesvig var forenet. Endnu i 1800 taltes dialekten ned til Slesvig by og Slien; før 1700 formentlig helt ned til Egernførde.
Der er mange lokale variationer; f.eks. er det muligt at høre, om en person kommer fra Haderslev eller fra Sønderborg. På Als kaldes de lokale varianter under ét alsisk. Varianten angeldansk blev talt i Angel i Sydslesvig indtil ca. 1900.
Hør variationer i de danske dialekter på http://dialekt.ku.dk/dialektkortOrdet jeg er på sønderjysk æ eller a. Grænsen for, hvornår man siger det ene henholdsvis det andet, går eftersigende ved Hoptrup Å i Haderslev Kommune. Er du fra nord for Hoptrup Å, siger du “a”, er du fra syd for åen, siger du “æ”.
I udlyd bliver b- og g-lyden til f og ch. Rømø, Als og Sundeved har bibeholdt den nordiske musikalske accent. Det sønderjyske ordforråd er påvirket af nabosproget tysk. Mange ord fra det tyske sprog går igen i den sønderjyske dialekt. Men dialekten har også bevaret mange nordiske udtryk som f.eks. fikk (≈ lomme, svensk: ficka), grander (≈ klog, olddansk: gran, islandsk: grannur), snel (≈ flink, norsk snill, svensk snäll, islandsk snjall).
Den sønderjyske dialekt er gennem tiden blevet lovprist i ord og sang. Den sønderjyske jazzmusiker Valdemar Rasmussen synger blandt andet:
“Æ føl’ mæ godt te’pas mæ et sproch som æ helt unikt,
og æ føl’ mæ oss så rich mæ et sproch som æ ren musik.”
Sønderjyske ordbøger
Æ Synnejysk Forening har samlet en række ordbøger, der opridser det sønderjyske sprog i forskellige områder. Se de tre sønderjyske ordbøger her:
Valdemar Rasmussen har også lavet en kort introduktion til det sønderjyske sprog. Den kan du høre her: