Næste møde er den 4. maj kl. 19.00, på Landbohøjskolen, Thorvaldsensvej 40, Frederiksberg. Denne gang er emnet om Skibsreder Jørgen Bruhn, som Rolf Larsen vil fortælle om.
Jørgen Bruhn var ikke alene Aabenraa’s største skibsreder i gennem 1800-tallet men på et tidspunkt også Danmarks største skibsreder.
Vi følger ham når han bliver opbragt af englænderne, og bagefter sejler som kaper (pirat).
I foredraget gennemgår jeg hans skibe, både dem han sejlede med fra start af, og alle dem han var reder af, både som enereder og med andre, vi ser på hans liv, og andre af hans mange virksomheder.
Vi kommer rundt i verdenen og ser på byerne hvor skibene sejlede hen.
Endvidere vil jeg komme ind på de alvorlige historieforfalskninger der i tidens løb er fremkommet om ham.
Lidt om foredragsholderen:
- Rolf er folkepensionist og tidligere fotograf/litograf/overassistent.
- Har været gift med en Sønderjyde i 10 år og har boet dernede i samme antal år.
- Da Rolf i 1972 kom til Aabenraa, var han med til at starte Aabenraa Sportsdykkerklub
- I sin fritid har han altid haft noget med vand at gøre, i sin ungdom bl.a. roet, svømmet og dyrket sportsdykning, har haft søfartsbog, og prøvet livet til søs bl.a. Nord og Sydamerika fart.
- Har siden sidst i 1970’erne arbejdet med Aabenraa Søfart.
Det har udmøntet sig i flere artikler og foreløbig en enkelt bog om Aabenraa søfarten.
Artikler:
- Sønderjysk Månedsskrift nr. 4/5, 1981, skibsreder og kgl. agent Jørgen Bruhn
- Det gamle Løjt nr. 4, 1981 Jørgen Bruhn- matadoren fra Strågård
- Det gamle Løjt nr. 7, 1984 Aladdin- et Aabenraa skibs skæbne
- Det gamle Løjt nr. 9, 1986 Neptunus- hjemsted Aabenraa
- Det gamle Løjt nr. 11, 1988 Guanofarten med Aabenraa skibe Maritim
- Kontakt nr. 10, 1986 Kalvø- et skibsværft og dets historie
- Aabenraa Museums Jubilæumsskrift, 2012
- Fregatskibet Creole’s rejser Internettet, 1997
- Et Mytteri tilsøes Internettet, 2009 Søfart, salt og sørøvere
Samt bogen “Hvorhen?”
om Aabenraa skibenes sejlads på verdenshavene….
Vel mødt.