13. marts 2014: Lotte Hansen

Mojn!

Torsdag d. 13. marts, på sædvanligvis kl. 19.00, på Landbohøjskolen.

Kommer Lotte Hansen, der er kendt som Journalist og politisk kommentator.
Idag er hun også administrerende direktør i kommunikationsbureauet Hansen Agenda, som hun startede i 2010.
SIDSTE FRIST for tilmelding er d. 8. marts.



Lidt om Lotte (fra Wikipedia):
Som nyuddannet blev hun i 2000 pressesekretær i By- og Boligministeriet under Jytte Andersen og senere Lotte Bundsgaard. Ved regeringsskiftet i 2001 blev hun pressesekretær i Økonomi- og Erhvervsministeriet under Bendt Bendtsen. Hun skiftede i 2002 til en stilling som politisk journalist på Dagen. Da avisen lukkede efter blot 40 dage, flyttede hun til Berlin og blev journalist ved Welt am Sonntag, ligesom hun via sit eget firma skrev freelance for bl.a. Ugebrevet A4 og Jyllands-Posten. Hjemvendt til Danmark i 2004 blev hun pressechef i Forbrugerrådet. Op til folketingsvalget i februar 2005 fik DR2-programmet Jersild & Spin, hvor Hansen sammen med Jens Olaf Jersild kommenterede valgkampen. Senere blev der lavet nye sæsoner af programmet.
2006 blev Lotte Hansen strategisk-politisk presserådgiver i kommunikationsfirmaet Advice og i 2007 erhvervsredaktør på Politiken. Efter igen at have været selvstændig i en periode, blev hun i marts 2008 udnævnt til ny direktør med ansvar forpublic affairs i kommunikationsvirksomheden GCI Mannov. I 2010 startede Lotte Hansen kommunikationsbureauet HansenPR, der senere skiftede navn til Hansen Agenda. Firmaet har i dag 8 ansatte.
Lotte Hansen fungerer desuden som foredragsholder og ekstern lektor ved Journalisthøjskolen.

1 comment on “13. marts 2014: Lotte HansenAdd yours →

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *